Find brillerne der passer til dig
Skal du have briller – og er du i tvivl om, hvilke briller, der passer godt til dig? Der findes et hav af forskellige brillestel, så det kan godt være svært at finde lige præcis de briller, der passer til dig. Vi har dog her samlet nogle tips til, hvordan du kan finde frem til de rigtige briller ud fra din ansigtsform.
Ansigtsform spiller en stor rolle, når du skal finde frem til de rigtige briller. I første omgang skal du derfor finde frem til din ansigtsform – og så kommer vi med nogle gode bud på stel, der passer godt til din ansigtsform.
Ovalt ansigt
Et ovalt ansigt er karakteriseret ved en lille pande, en blød afrundet hage og markerede kindben – og det er faktisk den ideelle ansigtsform til briller, idet stort set alle brilletyper og -størrelser klæder et ovalt ansigt. Hvis du har et ovalt ansigt, har du derfor frit valg på alle hylder mellem alle brilletyper.
Hjerteformet ansigt
Et hjerteformet ansigt er karakteriseret ved en stor pande, markerede kindben og en spids hage. Hvis du har et hjerteformet ansigt, bør du gå efter diskrete og tynde indfattede briller med enten ovalt, rundt eller cat-eye-formet brillestel. Det er brilleglas, der er smalle forneden og bredere foroven, som skaber en fin kontrast til panden.
Dråbeformet ansigt
Et dråbeformet ansigt er karakteriseret ved at være smalt foroven og bredere forneden, dvs. pande er smallerede end kindben og hagen. Hvis du har et dråbeformet ansigt, bør du gå efter et kantet brillestel, der betoner den øverste tredjedel af ansigtet. Det kan f.eks. være cat-eye eller butterfly briller med en form, som primært betoner stellets overkant.
Rektangulært ansigt
Et rektangulært ansigt er karakteriseret ved bredere kindben, pande og kæbe, og ansigtets sider danner to lodrette linjer. Hvis du har et rektangulært ansigt, bør du gå efter enten ovale eller runde brillestel, buede eller uindfattede briller eller markante fuldt indfattede brillestel, som får dit ansigt til at virke kortere.
Firkantet ansigt
Et firkantet ansigt er karakteriseret ved at være kortere og bredere end det rektangulære ansigt. Hage, købe og pande er markante, og kindbenene er ofte højtsiddende. Hvis du har et firkantet ansigt, skal du vælge et brillestel, der får dit ansigt til at virke længere. Det kan f.eks. være diskrete uindfattede briller eller runde, buede briller. Runde brillestel er et godt valg, idet de giver en fin kontrast til ansigtsformen.
Rund ansigtsform
Et rundt ansigt er karakteriseret ved brede kinder og en afrundet hage. Runde ansigter er generelt lidt kortere og mere fyldige end ovale ansigter. Hvis du har et rundt ansigt, bør du gå efter diskrete og tynde brillestel, som ikke understreger bredden på dit ansigt yderligere eller kantede brillestel.
Hvis du har fået en idé om, hvilke briller, der passer godt til dig, kan du med fordel tage forbi Blikfang Optik, hvor du kan finde et stort udvalg af briller i Fredericia.